Denne bog præsenterer sig selv som en helt anderledes historiebog, nærmest som Irlands psykologiske historie. Det er ikke en liste over sejre og nederlag. Kun begivenheder, som har bidraget til summen af civilisation i verden, er værd at nævne. Historieskrivning skal ikke være en kortlægning af begivenheder, men af tanker. Bogens disposition er den centrale nøgle:

1. Rødderne (The Roots)
1. Hvem var Kelterne?
2. De store guder dør
3. Digterens billede
4. Den sociale virkelighed

2. Stammen (The Trunk)
5. En grundlæggende konflikt?
6. Normannernes gave
7. De religiøse præg

3. De seks grene (The Six Branches)
8. Den nye bondestand
9. De anglo-irske
10. Oprørerne
11. Præsterne
12. Digterne
13. Politikerne

Irland er altså et træ. Rødderne er forfædrene, mytologien, fantasien og fællesskabet. Kimen til konflikten findes i stammen. Øverst vokser 6 grene ud i hver sin retning.

Sean O'Faolain vil have irerne til at acceptere deres fortid, som den var. De "700 års slaveri" kan ikke slettes af hukommelsen. De kan ikke erstattes af keltiske myter. Irerne må acceptere, at dagens samfund bygger på både rod og stamme, at byer, religion og erhverv er opbygget af fremmede, af keltere, vikinger, normannere og briter. De fleste værdier er kommet udefra. Irland skal bygge en fremtid på denne virkelighed og ikke på nogle tågede myter og et uddødt gælisk sprog.

Sean O'Faolain skriver engageret og malerisk. Hans sprog er nuanceret og kunstfærdigt, hans forklaringer kan være lange og med mange indskudte meninger. Man kan ikke oversætte bogen uden at miste nuancerne. Endnu mere går tabt i et resumé. Et maleri kan ikke resumeres. Det skal ses.