8. Den nye bondestand

Den gamle gæliske litteratur viste ingen interesse for almuen. I det semi-feudale gælisk-normanniske system blev fæstebønderne undertrykt i en grad, der virkede stødende på de engelske erobrere.

Efter fæsternes helt urimelige forhold under det gælisk-normanniske semi-feudale system tilbød dronningens udsending i 1585 dem en retfærdig ordning, hvorefter de skulle betale en leje af jorden. Ordningen kendes som Composition of Connaught. I slutningen af det 16. århundrede var det let for englænderne at vende fattige ireres loyalitet væk fra deres traditionelle høvdinge. Hver gang høvdingerne havde vundet et stykke land, behandlede de det som personlig ejendom og ikke som irernes fælles område. Da spanierne i 1601 kom til Kinsale for at hjælpe irerne med at overvinde de engelske protestanter, blev de slået af en hær, der hovedsageligt bestod af katolske irere.

Billedet underbygges med et satirisk, gælisk dokument fra det 17. århundrede, The Parliament of Clan Thomas.

Den faste leje spillede en stor rolle i bøndernes bevidsthed i de følgende århundreder. Lykke var at betale sin leje til tiden og at overleve. Sikkerheden var det afgørende mål. Men systemet var på afgørende punkter afvigende fra det engelske selvejersystem. Det engelske demokrati har sin rod i selvejerbønderne, som havde frikøbt sig (the fortyshilling freeholders). De nye irske bønder var uden stemmeret. Bøndernes dyder var passive: venlighed, humor, velgørenhed, kammeratskab etc. Ikke initiativ, ledelse eller opfindsomhed. Aldrig revolution.

Spiren til moderne irsk demokrati skal søges hos byens borgere og de frie bønder. Fæstebondementaliteten er gradvist forsvundet, og der er opnået både sikkerhed og politisk initiativ.

Den irske bonde er et barn af tiden. Han er sin tids slave og kustode. Landlige traditioner landligt liv bestod længere i Irland end i England. Den irske hukommelse er meget, meget gammel, men i dens forgrund er der uendeligt meget mere blind hævn end lykkeligt liv. Fortidens fysiske rester er ruiner, og de fleste sange handler om sorg og trods. Derfor er der ingen landlig romantik i Irland, ingen Country Cult, ingen blade, der appellerer til byboers nostalgi for at bo på landet (som Countryside, Countryman, Country Life). Derfor må det moderne Irland på den ene side kæmpe for at indhente resten af verden i industri og forretning og på den anden side opbygge et attraktivt liv på landet for at tiltrække unge mennesker til landbruget.