Man forestiller sig, at Irlands første indbyggere flyttede til for ca. 6000 år siden, da Irland var landfast med England og med Kontinentet. Man ved meget lidt om disse stenalderfolk, men de har, som i Danmark, efterladt sig mange gravmæler. Det mest monumentale af disse gravmæler er New Grange (County Meath).

Først omkring 300 B.C. letter tågen. Man ved, at Irland på denne tid er beboet af folk, der taler keltisk som mange andre steder i Europa. Kelterne er indvandrere, som medbragte sprog og kultur. De etablerede sig så eftertrykkeligt, at ikke den mindste smule af tradition eller sprog fra den tidligere kultur har overlevet. Det er uvist, hvornår indvandringen fandt sted, men det antages at have været mellem 900 og 300 B.C.

Kelterne har hverken i Irland eller andre steder i Europa udgjort en politisk nation, men højst løse fællesskaber. Denne individualisme bestod længst i Irland og kan ses som en nøgle til Irlands senere politiske problemer.

Se supplerende danske kilder.

Presset af andre grupper blev de drevet til det yderste vest i Europa. Kelterne dannede utallige grupper under hver sin konge. Deres indbyrdes kampe blev først afsluttet med den endelige engelske erobring af Irland.

De keltiske samfund i Irland var rangordnet fra kongen til adelsmanden, digteren, den lærde, druiden, slægtsforskeren, forpagteren/fæstebonden, håndværkeren, rytteren, den "landløse", den fredløse, den fremmede og ned til trællen.