Sean O'Faolains irske historie
Resumé af Paul-Frederik Bach     Tilbage til Hjemmeside
Tilbage til Sean O'Faolain: "The Irish"
   Foregående kapitel         Næste kapitel   

I. Rødderne

4. Den sociale virkelighed

Forfatteren betegner livet bag disse romancer som på samme tid landligt og krigsagtigt. Man dyrkede jord og passede kvæg og berigede sig ved grænsekrige. Man levede frit og afslappet under åben himmel inden for lokale horisonter. Irerne var, indtil englænderne fuldførte deres erobring i 1600-tallet, regionalister uden byliv eller kommercielt system. Byerne Dublin, Wexford, Wicklow, Limerick og Cork er alle danske (/norske!), mens Kilkenny er normannisk.

Familietræet fra forfader til og med oldebørn var systemets kerne. En gruppe familier kunne have en høvding eller konge. Kongerne kunne slås indbyrdes om territorier. Særligt store konger blev High King, men ingen nåede at blive konge af Irland. Beskrivelserne af hoflivet er glorificerede og overdrevne. Fra det første til det sekstende århundrede sker der næsten ingen ændringer af disse mønstre.

Det keltiske livsmønster betegnes som aristokratisk, regionalt og personligt i ekstrem grad. Kelterne havde på samme tid en stærk følelse af fælles identitet og en lige så stærk binding til hver sit regionale særpræg. Det førte til delingen af øen i 5 dele med et stort antal underregioner. Der var ingen central organisation og ingen anerkendt lovgivning. De såkaldte Brehon love var skrivebordsarbejde, som aldrig har opnået udbredt anvendelse.

Patriotiske irere ser oprindelig irsk civilisation ødelagt af en mere effektiv og hensynsløs militær organisation. Måske er det mere korrekt at sige, at den forenede Tudor stat var for stærk en modstander for den irske regionalisme. Danskerne (med nordmændene) og normannerne kom med 3 ting, der skulle vise sig fatale: havne, veje og byer.

Irerne var for arrogante og frihedselskende til at søge forståelse med kræmmerlivet i byerne. De kæmpede, da det var for sent, med mod og dødsforagt, men hver især for sin egen sag. Derfor måtte de tabe, en efter en.

Hvad har det keltiske system efterladt til nutidens irere? Ikke love og regler. De skyldes "brutale" normannere og Tudors. Men måske den individualisme, som får irerne til at se stort på lov og orden. Det er socialt beklageligt, men gør livet mere tåleligt, barmhjertigt og underholdende.

Tilbage til Indhold     Oprettet 12.3.2000