Resumé af Paul-Frederik Bach Tilbage til Hjemmeside Tilbage til Sean O'Faolain: "The Irish" Foregående kapitel Næste kapitel |
II. Stammen 5. En grundlæggende konflikt?
Dette kapitel er vanskeligt at referere. Forfatterens meninger placeres i billeder og ordspil, som kan gå tabt eller blive udvandet i en forkortet udgave. Kristendommen gav irerne muligheder og udfordringer, men de mest fremtrædende irske tænkere udviklede sig i udlandet, især omkring Middelhavet. Tre fremhæves især: humanisten Delagius, filosoffen Johannes Eriugena (= John, som er født i Irland) og asketen Columbanus. Efter St. Patrick's indførelse af Kristendommens i Irland i 400-tallet udvikledes en kirkeform omkring klostrene (monastecism). Embedet som abbed gik mange steder i arv, f.eks. i Armagh gennem 15 generationer. Systemet forfaldt. Abbederne blev herskere, munkene deres opvartere, studenterne deres arbejdere og præsterne deres lejetjenere. Monastecismens modsætning er den episkopale organisation, men i middelalderens Irland manglede en sådan central magt (a parent church). Samtidigt fik asketismen fanatiske tilhængere, og dens idealer antog meningsløse former. Den "extreme penitentes" affødte nogle populære legender, f.eks. om manden, der i 7 år hang i kroge under armhulerne, eller manden, der ved hvert dødsfald tilbragte en nat i graven sammen med liget. Der var mange modsætninger mellem gammelt og nyt på det åndelige og religiøse område. Hedenskabens spor var langt fra udslettet:
Begge tilstræber orden, men asketismens orden er gold, mens klassicismens er kreativ. Asketismen er lokal og speciel, klassicismen er panoramisk og generel. Hvis man tror, at disse modsætninger rummer en enkel forklaring på den irske konflikt, må man revidere sin opfattelse efter at have kikket lidt på irsk kunst. Man kan som eksempel betragte et af de keltiske kors, the High cross of Moone (fundet i Moone, County Kildare). Det rummer billeder af bibelens beretning om brød og fisk. Er det konkret eller abstrakt? Svaret er både og. Det er konkret i tanken og abstrakt i sin kreativitet. Selv kunstnere skal både tænke, eksperimentere, gøre oprør, udforske nye veje, teoretisere og diskutere, før de brænder ud. Sådan gik det middelalderens irske kunst, mens kunsten andre steder i Europa fandt nye veje i det 12. og 13. århundrede. Nogle kunne finde på at give vikingerne skylden, men der gik 150 år, fra vikingerne blev slået i slaget ved Clontarf i 1014, til "the Tudors" ankom med svovl, ild og sværd. Derimod kan forfaldet af det irske klostervæsen have næret asketismen og understreget behovet for en kirkereform. Denne reform blev dirigeret fra Canterbury med organisation, ensartethed og disciplin. Dermed var scenen sat for et langvarigt modsætningsforhold på det religiøse område. |
Tilbage til Indhold
Oprettet 12.3.2000
|