Tilbageslag
Et vigtigt skridt i fredsprocessen skulle ifølge Langfredagsaftalen tages den 10. marts med overdragelse af politisk magt til nye, fælles organer. Imidlertid viste kravet om afvæbning af de paramilitære grupper sig at være en uoverstigelig hindring.

Langfredagsaftalen siger kun, at parterne forpligtes til at gøre deres yderste for, at afvæbningen gennemføres inden for to år efter aftalens indgåelse. Det har republikanere og unionister fortolket på hver sin måde.

Det var et tilbageslag i fredsprocessen, da den 40-årige menneskeretsadvokat i byen Lurgan, Rosemary Nelson, den 15. marts 1999 mistede livet efter et bombeattentat, se Brutalt mord på nordirsk forsvarsadvokat.

Nye forsøg på at komme videre
Den britiske minister for Nordirland, Mo Mowlam, havde ikke anden mulighed end at sætte uret i stå. En ny frist blev sat til 29. marts, som var i påskeugen et år efter fredsaftalen. Men en møderække op mod den nye tidsfrist bragte ikke nogen løsning.

Intense forhandlinger i april bragte ikke en løsning nærmere. Den 4. maj afviste den irske premierminister, Bertie Ahern, en britisk plan, fordi afvæbningskravet stadig var den centrale forudsætning. Den 18. maj enedes Bertie Ahern og Tony Blair om at sætte den 30. juni som en ny og endelig tidsfrist. Hvis der ikke til den tid kunne opnås enighed om en ordning, ville alle parter være nødt til at revurdere situationen. Den 3. juli udsattes fristen til den 15.

Nye forhandlinger førte den 25. juni 1999 til en aftale om principperne for afvæbning af paramilitære grupper og om oprettelsen af en international afrustningskommission, Independent International Commission of Decommissioning (IICD) under ledelse af den canadiske general John de Chastelain.

De 3 principper, som skulle løse den gordiske knude:

• dannelse af et nordirsk styre med omfattende beføjelser til udøvelse af tildelt magt
• aflevering af alle paramilitære våben senest maj 2000
• afvæbningen gennemføres efter den internationale afvæbningskommissions bestemmelse

For Blair, Ahern og Mowlam var unionisternes blokering af fredsprocessen en stor skuffelse. Norske kommentarer sætter spørgsmålstegn ved, om David Trimble fortsat er en værdig bærer af Nobels fredspris, som han modtog i december.

Chris Pattens forslag om politireform
Som et led i Langfredagsaftalen fra 1998 blev der nedsat en kommission under ledelse af den tidligere Hong Kong guvernør, Chris Patten, kendt som Patten kommissionen. Den fik til opgave at foreslå en helt ny ordning for politiet i Nordirland. Patten rapporten udkom i september 1999.

Se hele rapporten på engelsk.

George Mitchell's fredsplan
I november præsenterede den amerikanske mægler, den forhenværende senatsleder, George Mitchell, sin nye fredsplan.

Som et led i kabalen lod den britiske premierminister, Tony Blair, den 11. oktober den britiske minister for Nordirland, Mo Mowlam erstatte af Peter Mandelson.

Den 16. november 1999 fremkom erklæringer fra Ulster Unionist Party (UUP), Sinn Féin og Progressive Unionist Party (PUP). Dagen efter fulgte erklæringen fra IRA. Således kunne George Mitchell framlægge sin plan den 18. november.

Trods dette gennembrud skal der overvindes flere hindringer, før planen kan føres ud i livet. Planen skal således godkendes af 850 delegerede i styrelsen af Nordirlands største unionsparti, Ulster Unionist Party, UUP. Partiets leder, David Trimble sætter sin politiske fremtid ind på ordningens gennemførelse.

Der er blandt unionisterne stærk kritik af Trimble for at have været for eftergivende over for republikanerne. Man kan derfor ikke se bort fra muligheden for, at unionisterne atter blokerer vejen til en varig fred.

Lokalregeringen dannes
Den 27. november 1999 besluttede det styrende råd i partiet Ulster Unionist Party (UUP) med 480 stemmer mod 349 at støtte David Trimble i arbejdet for et en lokalregering i Nordirland. Resultatet er en godkendelse af George Mitchell's fredsplan. UUP betegner afstemningen som tentativ og forbeholder sig at kunne godkende ordningen endeligt i februar. Så vil man se, om IRA har opfyldt deres del af aftalen og indledt afrustningen.

Den 30. november 1999 indstillede de politiske partier i Nordirland ministre til den første nordirske regering i 25 år. Man taler om etablering af en magtdelende ledelse (a power-sharing authority). Det betyder, at førsteminister David Trimble fra Ulster Unionist Party (UUP) og viceførsteminister Seamus Mallon fra det republikanske SDLP skal afgive de beføjelser, de har udøvet som en overgangsløsning.

Torsdag den 2. december 1999 holdt den nye lokalregering sit første møde i det pompøse Stormont slot uden for Belfast under forsæde af førsteminister David Trimble og viceførsteminister Seamus Mallon, dog uden de to ministre fra DUP, Peter Robinson og Nigel Dodds, som boycottede mødet.

Indsættelsen af den nordirske lokalregering skulle ifølge Langfredagsaftalen følges op med dannelsen af et fælles nord-syd ministerråd samt en ændring af den irske republiks forfatning, så republikken ikke længere gør krav på hele det irske område. Begge dele blev iværksat den 2. december 1999.