Note 1999-3

Vest for Belfast ligger byerne Lurgan, Craigavon og Portadown som perler på en snor. I byen Lurgan sætter den 40-årige menneskeretsadvokat Rosemary Nelson sig den 15. marts 1999 kl. ca. 13 ind i sin BMW. Umiddelbart efter starten eksploderer vognen. Rosemary Nelson mister begge ben og får alvorlige kvæstelser i underlivet. 2 timer senere dør hun på sygehuset trods intensiv indsats for at redde hendes liv.

Rosemary Nelson drev en travl advokatvirksomhed i Lurgan. Hun virkede som forsvarer for de mange borgere i Lurgan og Portadown, som kom i konflikt med britiske myndigheder og især RUC (Royal Ulster Constabulary). Det gælder ikke mindst beboere langs Garvaghy Road. Hun var ikke vellidt af de engelske myndigheder og nærede bekymring for sin egen sikkerhed. Læs Rosemary Nelson's erklæring den 28. september 1998 til menneskerettighedskomitéen under den amerikanske kongres.

Bomben, som antages placeret under bilen, bedømmes som professionelt arbejde. I en opringning til BBC i Belfast påtog organisationen Red Hand Defenders sig skylden. Det formodes, at Red Hand Defenders er et dæknavn for Loyalist Volunteer Force i Portadown.

Tusinder var på gaden den 18. marts, da Rosemary Nelson blev båret fra sit hjem forbi stedet, hvor bomben eksploderede, og til St Peters Church, hvor omkring 1500 var samlet. Bag kisten gik Rosemary Nelsons børn, Christopher på 13, Gawin på 11 og Sara på 8 år hånd i hånd sammen med faderen, Paul. Da kortegen gik forbi Tannaghmore skolen, hvor Sarah befandt sig på attentattidspunktet, blev ruten kantet af elever i skoleuniform.

Mordet blev fulgt af politiske erklæringer. Den britiske minister for Nordirland, Mo Mowlam, erklærede, at det ikke ville lykkes de ansvarlige for drabet at sætte fredsprocessen i stå. Som leder af politiets efterforskning blev udpeget politimester David Philips, 54, fra Kent. Lederen af Sinn Féin, Gerry Adams, krævede, at drabet på Mosemary Nelson bliver efterforsket af en international kommission. Han afviste fuldstændigt en undersøgelse under ledelse af RUC som uacceptabel.