Note 1999-2

Som et led i Langfredagsaftalen skal det nye ministerråd for Nordirland sammen med 6 fællesorganer for hele øen aktiveres den 10. marts 1999.

Den 15. februar drøftede det nordirske lokalparlament en plan fra førsteminister David Trimble (unionist) og viceførsteminister Seamus Mallan (republikaner) om dannelsen af ministerrådet på 10 personer samt de 6 fællesråd til håndtering af sager af betydning for både republikken Irland og Nordirland.

Planen blev tiltrådt af lokalparlamentet med 77 stemmer for og 29 imod. De 29 nej-stemmer er afgivet af skeptiske unionister, som ikke vil sidde i ministerråd med Sinn Féin, før alle terrorister er afvæbnet. Langfredagsaftalen kræver imidlertid først afrustningsprocessen afsluttet i maj år 2000.

Sinn Féin lederen, Gerry Adams, udtaler fra Australien, at fredsprocessen er truet, ikke af afrustningsspørgsmålet, men af politiske lederes tøven med at gennemføre indgåede aftaler. Han rettede en særlig henstilling til den britiske premierminister, Tony Blair, om at få de nye organer på plads til den 10. marts. Gerry Adams pegede på, at IRA ikke har brugt våben siden våbenhvilen. Derfor er det op til politikerne at opfylde deres del af aftalen.

Spørgsmålet er, om det er muligt at finde et kompromis. Ken Maginnis (unionist) har udtalt, at hans parti er parat til at indrømme Sinn Féin en vis plads til at manøvrere på. Det kunne ifølge UUP lederen, David Trimble, betyde, at IRA skal indlede afleveringen af våben. Sinn Féin mener ikke, IRA skylder noget, men henviser til afrustningsplanen, som general John de Chastalin har ansvaret for at gennemføre.

Præsident Bill Clinton har i en udenrigspolitisk tale den 26. februar i San Fransisco lovet at lægge pres på de politiske ledere for gennemførelsen af Langfredagsaftalen.

Der sættes således store og gode kræfter ind på at få knuden løst. Man er imidlertid nødt til at tage i betragtning, at selve fredsprocessen er et angreb på indarbejdede fjendebilleder, som det kan tage generationer at få nedbrudt.