Af Paul-Frederik Bach Tilbage til Hjemmeside Foregående kapitel Næste kapitel |
2000
Nordirsk lokalstyre suspenderet
mere end 3 måneder Nervekrigen optrappes Den 27. november 1999 besluttede det styrende råd for Ulster Unionist Party (UUP) at støtte David Trimble's bestræbleser på at danne en lokalregering. På grund af mistilliden til IRA var beslutningen gjort tentativ, så den skulle bekræftes endeligt i februar 2000. Denne manøvre gav UUP mulighed for igen at styre spillet. Bolden bliver givet op med forskellige politiske udtaleleser den 29. januar. Den 30. januar udtaler Trimble, at IRA stadig kan nå at indlede afvæbningen, men at hans partis mulighed for at opretholde lokalregeringen er ved at løbe ud. Overvågningen af afvæbningen af de paramilitære enheder på begge sider var lagt i hænderne på en international afrustningskommission under ledelse af den canadiske general John de Castelain, som den 31. januar skulle aflevere en statusrapport. Kommissionens arbejde er detaljeret dokumenteret af det britiske kontor for Nordirland på kontorets side om decommissioning Statusrapporten har aldrig været offentliggjort, men den gav den 1. februar David Trimble anledning til at erklære, at UUP trækker sig ud af lokalregeringen. Den 6. februar kl. ca. 19:20 eksploderede en bombe i Mahon Hotel i Irvinestown (i nærheden af Enniskillen, County Fermanagh). BBC i Belfast modtog en advarsel ca. 35 minutter før eksplosionen, og det lykkedes at evakuere bygningen, så ingen kom til skade. Næste dag påtog Continuity IRA sig ansvaret for bomben. Mandelson suspenderer lokalregeringen
Den 10. februar blev loven vedtaget i Overhuset, og den 11. gav den britiske minister for Nordirland, Peter Mandelson, den ventede meddelelse om, at den nordirske lokalregering er suspenderet. .Om igen
862 medlemmer af Ulster Unionisterne ledende råd skulle søndag den 27. maj tage stilling til endnu en fredsordning. UUP's leder, David Trimble, havde på grundlag af IRA's tilbud foreslået de nordirske unionister at genindtræde i en nordirsk lokalregering sammen med republikanerne. Der var stor skepsis blandt unionisterne, og der var derfor stor usikkerhed om udfaldet. Et alternativt forslag fra Jeffrey Donaldson om en trinvis gennemførelse af Langfredagsaftalen i takt med en konstateret afvæbning af IRA blev ikke drøftet. Trimble's forslag blev tiltrådt med 459 stemmer (53 %) mod 403 (47 %). Storbritannien besluttede straks, at man fra natten til mandag igen vil indføre selvstyre for Nordirland. Den britiske minister for Nordirland, Peter Mandelson, underskrev få timer efter et dokument, der giver en selvstyreregering ret til at lede provinsens daglige politiske forhold. Modsætningerne skærpes
I begyndelsen af juni forhindrede de to Sinn Féin ministre, Martin McGuinness og Bairbre de Brun, at der blev flaget på den britiske dronnings 47 års kroningsdag på de to ministres bygninger. Frygt for uroligheder under orangeordenens marcher i juli medførte et stort opbud af militær og omlægning af den traditionelle march i Portadown den 2. juli fra Garvaghy Road til et mindre følsomt område. Dette skærpede loyalisternes følelse af at blive undertrykt og medførte voldsomme protester. En protestplakat fra Drumcree-marchen viser stemningen: "Better to die on your feet than live on your knees!". Inden for Orangeordenen skærpes splittelsen. Mens ledelsen i Belfast opfordrer til afslutning af gadeprotesten, siger viceformanden i Portadown, David Burrows: "Man kan ikke støtte en sag ved at læse sig tilbage og ingenting gøre." |
Noter fra 2000 | |
11. februar 2000:
27. maj 2000: 6. august 2000: |
Lokalregeringen suspenderet
Lokalregeringen gendannes Fredsprocessen overlever marchsæsonen 2000 |
Tilbage til Hjemmeside Oprettet 3.1.2004 Opdateret d. 19.6.2009 |