Deltagerne var Sinn Féin, Progressive Unionist Party (PUP), Ulster Democratic Party (UDP, opløst 2001), NI Women's Coalition, Ulster Unionist Party (UUP), Social Democratic and Labour Party (SDLP) og Alliance.

Democratic Unionist Party (DUP) og United Kingdom Unionists, som tilsammen repræsenterede 40 % af de protestantiske vælgere, holdt sig uden for forhandlingerne.

På Langfredag, den 10. april 1998, lykkedes det Mitchell at få parternes tilslutning til en aftale, dog først efter pres fra den britiske premierminister, Tony Blair, den irske Taoiseach, Bertie Ahern og den amerikanske præsident, Bill Clinton.

Aftalen skal godkendes ved folkeafstemninger i Nordirland og i Den Irske Republik den 22. maj. Aftalen afslutter 30 års borgerkrigslignende tilstand.

Aftalens hovedelementer er følgende:

• I Nordirland oprettes en lokalforsamling med 108 folkevalgte medlemmer til varetagelse af lokale nordirske anliggender.
• Der oprettes en nordirsk lokalregering med 12 ministre fra de største partier på begge sider af konflikten.
• Et nyt ministerråd varetager fælles irske spørgsmål. I første omgang omfatter det områder som turisme, transport, landbrug og miljø.
• Den Irske Republik ændrer sin grundlov, så det historiske krav om en forening med Nordirland bortfalder.
• Et Øernes Råd skal behandle fælles anliggender for England, Wales, Skotland, Nordirland og Irland.
• De paramilitære grupper på begge sider skal afrustes inden den 22. maj 2000.
• Den britiske militære tilstedeværelse i Nordirland reduceres til, hvad der kan betragtes som passende i et fredeligt samfund.

Se komplet udgave af langfredagsaftalen på engelsk.

Folkeafstemning og valg til lokalforsamling
Folkeafstemningerne gav overbevisende flertal for aftalen både i republikken og i Nordirland.

Som et led i langfredagsaftalen skulle Den Nye Nordirlands Forsamling vælges. Betegnelsen "ny" skulle i en overgangsperiode forebygge forvekslinger med "Nordirlands Forsamling", som var betegnelsen for den forsamling, som blev indsat i Stormont-parlamentet med den nordirske forfatning fra 1973.

Den britiske lov om Nordirland fra 1998 bestemte, at fra "overdragelsen" (the devolution) skulle forsamlingen betegnes Nordirlands Forsamling (Northern Ireland Assembly).

Det første møde i Den Nye Nordirlands Forsamling fandt sted den 1. juli 1998 i Stormont slottet i Belfast. På dette møde blev David Trimble, UUP, valgt som førsteminister og Seamus Mallon, SDLP, som vice-førsteminister.

Demonstrationer og bombeterror
Trods vælgernes store tilslutning til fredsaftalen, blev spændingerne i Nordirland ikke mindre. Det kom stærkt til udtryk i forbindelse med Orangeordenens parademarcher i juli 1998, se Orangemændenes parader truer freden.

Den 15. august 1998 blev den lille by Omagh rystet af en voldsom eksplosion. Der var mange mennesker i gaden. 15 mistede livet. Ugerningen var meningsløs og komplet uforståelig. En gren af IRA, The Real IRA, påtog sig ansvaret, men beklagede samtidigt de civile tab. Se Anger efter Omagh bomben.

Nobels fredspris til Trimble og Hume
Den 15. oktober 1998 blev det meddelt fra Oslo, at lederne af de to største partier i Nordirland, John Hume og David Trimble, var blevet indstillet til at modtage Nobels fredspris 1998 på 7.6 millioner svenske kroner. Se Nobels fredspris til Nordirland - men ikke til Gerry Adams