Nordirsk valgresultat sætter fredsprocessen i ståYderfløjenes fremgang skærper modsætningerne
| Som et resultat af Langfredagsaftalen fra 1998 blev der i Nordirland dannet et lokalparlament med 108 medlemmer og en lokalregering med 12 ministre. Den første regering tiltrådte den 2. december 1999. Se Langfredagsaftalen 1998, valgene i 1998 og Lokalregeringen dannes 1999
Unionisterne var imidlertid ikke tilfredse med fremdriften i afvæbningen af IRA, og den 6 fenruar 2000 skete en bombesprængning, som Continuity IRA påtog sig ansvaret for.
Allerede den 11. februar 2000 blev lokalregeringen suspenderet.
Lokalregeringen blev gendannet den 27. maj 2000 og fungerede indtil 14. oktober 2002. Siden da har Nordirland været under direkte styre fra London.
Valget i 2003 måtte udsættes flere gange, fordi der ikke kunne opnås enighed om magtdelingens genoptagelse.
Det lykkedes dog i løbet af oktober at få opstillet et net af aftaler, som skulle muliggøre en genoptagelse af magtdelingen efter valget.
|
Som et led i disse aftaler meddelte den britiske regering den 21. oktober, at valgdatoen ville blive den 26. november 2003.
Ved en tale i Belfast erklærede Sinn Féins leder, Gerry Adams, at både Sinn Féin og IRA forpligter sig til i fremtiden udelukkende at virke ved fredelige midler.
Samtidigt bekræftede den canadiske general John de Chastelain ødelæggelsen af en mængde IRA våben.
Senere samme dag meddelte Ulster Unionisternes leder, David Trimble, at der ikke var skabt tilstrækkelig klarhed om ødelæggelsen af IRA's våben.
Denne kovending vakte bestyrtelse, men Trimble har sandsynligvis ikke haft noget andet valg på grund af den voksende modstand mod fredsprocessen i hans eget parti.
Selvom hele koreografien således var faldet fra hinanden, blev valget gennemført den 26. november 2003. |
Resultat af valget til Nordirlands lokalparlament den 26. november 2003
| Parti |
Pladser |
+/- |
Første-
stemmer |
% |
+/- |
| DUP |
30 |
10 |
177944 |
25,71 |
7,49 |
| SF |
24 |
6 |
162758 |
23,52 |
5,89 |
| UUP |
27 |
-1 |
156931 |
22,67 |
2,43 |
| SDLP |
18 |
-6 |
117547 |
16,98 |
-4,98 |
| AP |
6 |
0 |
25372 |
3,68 |
-2,82 |
| Ind |
1 |
1 |
19256 |
2,79 |
2,22 |
| PUP |
1 |
-1 |
8032 |
1,16 |
-1,39 |
| NIWC |
0 |
-2 |
5785 |
0,83 |
-0,77 |
| UKUP |
1 |
-4 |
5700 |
0,82 |
-3,69 |
|
| Partierne |
| DUP |
Democratic Unionist Party |
| SF |
Sinn Fein |
| UUP |
Ulster Unionist Party |
| SDLP |
Social Democratic and Labour Party |
| AP |
Alliance Party of Northern Ireland |
| Ind |
Independent |
| PUP |
Progressive Unionist Party |
| NIWC |
Northern Ireland Women's Coalition |
| UKUP |
United Kingdom Unionist Party |
|
Der er to hovedtendenser i dette resultat:
- Den store fremgang for yderpartierne, det unionistiske DUP og det nationalistiske SF, betyder sammen med David Trimbles problemer i egne rækker (UUP) store vanskeligheder for de moderate kræfter, som ønsker fredsprocessen fremmet.
- Sinn Feins fremgang på 6 mandater opvejes af en lige så stor tilbagegang for det moderate nationalistiske parti, SDLP.
I mandater er yderpartierne DUP og SF gået frem fra 38 til 54, hvilket er nøjagtigt 50 % af lokalparlamentets 108 pladser.
Samtidigt er de unionistiske partier DUP, UUP, PUP, UKUP og Ind gået frem fra 55 til 60 mandater, hvilket er et bekvemt flertal.
|
De republikanske partier, SF og SDLP, har tilsammen uændret 42 mandater.
 |
 |
Gerry Adams
SF |
Ian Paisley
DUP |
På den baggrund levnes der ikke fredsprocessens fortsættelse store chancer.
Der er den store forskel på de to yderpartier, at mens Gerry Adams i spidsen for Sinn Fein går stærkt ind for fredsprocessen, ønsker Ian Paisley fra DUP Langfredagsaftalen hen, hvor peberet gror. Han ønsker ikke under nogen omstændigheder at sidde i regering med Sinn Fein, som han opfatter som en forlængelse af IRA's terrorvirksomhed. |
|
Foregående kapitel Næste kapitel
