En note om Irland i 1998
Af Paul-Frederik Bach
1998 i overblik    Startside
   Foregående kapitel         Næste note   

Note 1998-1

Fredsaftalen Langfredag 1998

Langfredag, den 10. april 1998, blev fredsforhandlingerne i Belfast afsluttet med en fredsaftale mellem den amerikanske forhandlingsleder, George Mitchell, den britiske premierminister, Tony Blair, hans irske kollega, Bertie Ahern, Sinn Féin og Ulster Unionist Party. Aftalen skal godkendes ved folkeafstemninger i Nordirland og i Den Irske Republik den 22. maj. Aftalen afslutter 30 års borgerkrigslignende tilstand.

Aftalens hovedelementer er følgende:

  • I Nordirland oprettes en lokalforsamling med 108 folkevalgte medlemmer til varetagelse af lokale nordirske anliggender.
  • Der oprettes en nordirsk lokalregering med 12 ministre fra de største partier på begge sider af konflikten.
  • Et nyt ministerråd varetager fælles irske spørgsmål. I første omgang omfatter det områder som turisme, transport, landbrug og miljø.
  • Den Irske Republik ændrer sin grundlov, så det historiske krav om en forening med Nordirland bortfalder.
  • Et Øernes Råd skal behandle fælles anliggender for England, Wales, Skotland, Nordirland og Irland.
  • De paramilitære grupper på begge sider skal afrustes inden den 22. maj 2000.
  • Den britiske militære tilstedeværelse i Nordirland reduceres til, hvad der kan betragtes som passende i et fredeligt samfund.

Se komplet udgave af langfredagsaftalen på engelsk.

Gerry Adams erklærer på Sinn Féins hjemmeside: "Den republikanske kamp fortsætter. Sinn Féin er beslutsomt bundet til at sikre de fulde nationale og demokratiske rettigheder for alle mennesker på denne ø." Gerry Adams uddyber: "Alle republikanske aktivister skulle granske gårsdagens dokument nøje og i sammenhæng med den republikanske strategi. Den republikanske kamp er indtil nu kommet gennem en række faser fra borgerrettighedsdagene og den folkelig opstand i de tidlige 70'ere gennem intense perioder af væbnet kamp og fængselskonflikter, herunder sultestrejker, til valg ved afstemning og Sinn Féins fredsstrategi. Denne kamp fortsætter. Sinn Féin er beslutsomt bundet til at sikre de fulde nationale og demokratiske rettigheder for alle mennesker på denne ø."


Bernadette Devlin som murdekoration i Derry-bydelen Bogside.
Foto: Martin Melaugh.

Gengivet med tilladelse fra CAIN projektet. Reproduced with the permission of the CAIN site


Mens Nordirlands store flertal ønsker fred, er mindretal på yderfløjene enige om at afvise fredsordninger med alle midler. Det gælder Ian Paisley, som leder Nordirlands mest yderligtgående unionist-parti. På den modsatte yderfløj samler fanatiske republikanere sig omkring Bernadette Sands-McKevitt, hvis bror, Bobby Sands, døde under sultestrejke i Maze fængslet. Udbrydere fra IRA bekæmper fredsordningen i en gruppe, som kaldes Continuity IRA. Samme mål har en nationalistisk katolsk terrorgruppe, Den Irske Nationale Befrielseshær (INLA).

Næste note: Afstemning 22.5.1998 og valg 25.6.1998

  Tilbage til Hjemmeside     Opdateret d. 19.6.2009