Store dele af Ulster Unionit Party (UUP) var og er modstandere af fredsprocessen. Modstanderne blev stærkt opildnet af mere ekstreme politiske kræfter, herunder Ian Paisley's Democratic Unionist Party (DUP). Dermed blev David Trimble's ledelse af UUP en vanskelig balancegang.

Den 1. maj 2003 meddelte den britiske regering, at valget i Nordirland, der var fastsat til den 29. maj, ville blive udsat til engang i efteråret. Samme dag udsendte den britiske og den irske regering en omfattende fælles erklæring. Se PDF-fil med den fælles erklæring på engelsk. The Irish American Information Service (IAIS) har lavet et sammendrag på engelsk.

Det var en væsentligt begrundelse for udsættelsen, at IRA's erklæring af 13. april ikke var præcis nok i forhold til fælleserklæringens punkt 13.

UUP strammere foreslår fælleserklæringen afvist
De første dage reagerede mange nationalistiske politikere med fortørnelse over udsættelsen. Også David Trimble måtte stå for skud. Imens forberedte 4 arbejdsgrupper fra UUP partiets reaktion på den fælles erklæring. Den 16. maj erklærede Arlenne Foster fra UUP, at partiet burde afvise erklæringen. Hun betegnede erklæringen som et angreb på UUP's politiske principper.

"Den underminerer vores følelse af sikkerhed ved sine forslag om normalisering, politi og retsvæsen. Forslagene om undvegne (IRA-flygtninge, som vil kunne vende tilbage til Nordirland uden at blive arresteret) er en fornærmelse mod lov og ret. For et parti, som er gået ind i en proces, der har ført til dette dokument, er det ikke godt nok at efterlade unionisternes vælgere i en blindgyde, mens vi overvejer et svar."

Partiets modstandere af langfredagsaftalen fik mere ammunition, da et memorandum fra den britiske hær blev lækket ud. Det bekræftede forlydender om, at Royal Irish Regiment (RIR) kunne opløses. Modstandergruppen udarbejdede et forslag om afvisning af den fælles erklæring og forlangte partiets styrende råd på 900 personer samlet til behandling forslaget. Mødet blev fastsat til den 16. juni.

Blandt partiets strammere findes foruden Arlenne Foster parlamentsmedlemmerne, pastor Martin Smyth, David Burnside og Jeffrey Donaldson.

Samtidigt bredte der sig en fornemmelse af ubehag i partiet. Strammernes forslag var kategorisk og uden kompromismuligheder. Nogle øjnede en risiko for sprængning af partiet.

Tidligere minister for kultur, kunst og underholdning, Michael McGimpsey, udtalte 2. juni, at UUP nu var ved at skyde sig selv i begge fødder ved at fjerne det pres, der i nogen tid har været lagt på den republikanske bevægelse. "Republikanerne kan ikke tro deres eget held", sagde han.

Det fik Arlene Foster til at beskylde Michael McGimpsey for adpresning, og Jeffrey Donaldson gik så vidt, at han meddelte, at han ville forlade partiet, hvis rådet ikke den 16. jubi tiltræder forslaget om afvisning af de to regeringers fælleserklæring.

UUP's styrende råd forkaster forslaget
David Trimble foreslog et kompromis, hvorved UUP undgik at godkende fælleserklæringen, men på den anden side heller ikke afviste den, men denne tanke blev afvist af Jeffrey Donaldson.

Ved afstemningen den 16 juni kunne Donaldsons forslag kun opnå tilslutning fra 44 % af de 860 delegerede.

Dermed skulle Jeffrey Donaldson beslutte, om han ville gøre alvor af sine trusler om at forlade partiet. En af hans optioner var et tilbud om at tilslutte sig Ian Paisley's DUP.

Tre parlamentsmedlemmer ekskluderes fra UUP
Samtidigt måtte David Trimble overveje sine træk over for de 3 parlamentsmedlemmer, pastor Martin Smyth, MP David Burnside og MP Jeffrey Donaldson, som nægtede at støtte rådets beslutning. Han meddelte den 26. juni, at en disciplinær komité var nedsat til at tage sig af sagen.

"Det har ikke været en god uge for unionismen", udtalte Trimble. "Jeg tror, at den beslutning, som de tre herrer har taget i mandags, har udløst en krise inden for partiet, som ikke har haft noget andet valg end at reagere sådan, som det er sket."

Den formelle eksklusion af de tre fulgte den 27. juni.

Jeffrey Donaldson udtalte, at han var chokeret, og at han og hans to kolleger ville søge juridisk bistand for at få eksklusionen omstødt.

Den 7 juli erklærede højesteret i Belfast eksklusionen for ugyldig, fordi partiets disciplinære komité ikke var korrekt sammensat.

Efter domsafsigelsen udtalte Jeffrey Donaldson, at retfærdigheden var sket fyldest. "Jeg ville sige til hr. Trimble: gå tilbage fra brinken. Eksklusion er ikke vejen fremad. Det er på tide, at hr. Trimble begynder at lytte til, hvad vi siger."

Nogle af UUP's strammere fra Upper Bann, hvor David Trimble er valgt til parlamentet i London, samlede 30 underskrifter til et mistillidsvotum til ham. 250 deltog i debatten i Armagh den 8. juli. Heraf stemte 115 til fordel for Trimble og 69 imod. Dermed kunne der ikke vedtages et mistillidsvotum.

Strammerne havde ikke regnet med at vinde afstemningen, men håbede at opnå en yderligere svækkelse af Trimble.

Alle forsøg på at skabe forståelse mellem parterne blev stillet i bero den 19. august, da strammerne krævede partiets 900 mand store råd samlet for at tage stilling til sagen. Datoen for dette møde blev imidlertid udsat, mens partiet søgte juridisk bistand til vurdering af, om kravet om et rådsmøde var juridisk holdbart.