En note om Irland i 2000
Af Paul-Frederik Bach
2000 i overblik    Startside
   Foregående note         Næste kapitel   


6. august 2000: Note 2000-3
Frustration og splittelse i Orangeordenen
Fredsprocessen overlever marchsæsonen 2000

2. juni 2000:
Sinn Féin ministre vil ikke flage for dronningen
De to Sinn Féin ministre, Martin McGuinness og Bairbre de Brun, havde foreslået, at lokalregeringen skulle flage med både Union Jack og den irske tricolore på den britiske dronnings 47 års kroningsdag. Lokalregeringen nåede ikke at træffe nogen aftale.

Resultatet blev, at der ikke kom noget flag op på de to ministres bygninger.

Ministeren for kunst og kultur, Michael McGimpsey fra UUP, kaldte de to Sinn Féin ministres optræden for en fornægtelse af en principiel enighed.

Førsteministeren, David Trimble, udtalte: "Der er ingen tvivl om de meget stærke følelser i denne sag. Det ville være godt, hvis vi kunne løse problemerne selv. Hvis ministrene fortsætter med at handle på en måde, som skaber sårede følelser og uro i samfundet, bliver det mere besværligt."

Hvis lokalregeringens ministre ikke kan enes, kan det blive nødvendigt for den britiske minister for Nordirland, Peter Mandelson, at gribe ind.

27. juni 2000:
Tilfredshed med inspektion af IRA's våbenlagre
Fhv. ANC generalsekretær, Cyril Ramaphosa og den tidligere finske præsident, Martti Athisaari, som begge er udnævnt til at inspicere IRA's våbenlagre, har meddelt Nordirlands internationale uafhængige afvæbningskommission (IICD), at de har set en anselig mængde af IRA våben og sprængstoffer, og at våbnene er sikret på tilfredsstillende måde, og at våbnene ikke vil kunne tages i anvendelse, uden at de opdager det.

De har på et møde orienteret den britiske premierminister Tony Blair, om deres iagttagelser.

Både Tony Blair, den irske Taoiseach, Bertie Ahern, Nordirlands vice-førsteminister, Seamus Mallon, og Sean Féin formanden, Gerry Adams, har ytret stor tilfredshed resultatet.

Læs våbeninspektørernes rapport (på engelsk)

30. juni 2000:
Bekymring for uro under marchsæsonen
Den nordirske orangeorden har i år planlagt et antal marcher gennemført mellem den 2. og den 12. juli. Til marchen i Portadown den 2. juli ventes ca. 3.500 deltagere og 3 orkestre.

Den 26. juni forlangte den nordirske paradekommission marchen i Portadown den 2. juli omlagt fra Garvaghy Road til et mindre følsomt område.

Se kort over Drumcree under marchen i 1998.

Det britiske militær forstærkes med ca. 2000 mand i marchsæsonen.

Toneangivende politikere, bl.a. den amerikanske præsident, Bill Clinton, beder i stærke ord til alle parter i Nordirland om at vise mådehold for ikke at bringe fredsprocessen i fare.

5. juli 2000:
Skal vold belønnes?
Orangeordenen har iværksat voldsomme protester mod forbudet mod marcherne i Garvaghy Road. Det har medført sammenstød mellem loyalister og RUC, det særlige nordirske gendarmeri.

RUC har opstillet en 7 meter højt stålbarrikade for at hindre orangeordenens adgang til Garvaghy Road.

I gaderne i Belfast er soldater fra den britiske hær fordelt, så de kan støtte RUC under loyalisternes angreb.

De voldsomme uroligheder har skabt splittelse og frustration blandt loyalisterne. De har på den ene side svært ved at forsvare brugen af voldelige metoder, men ser på den anden side republikanernes deltagelse i lokalregeringen som et resultat af IRA's grove vold.

Roy Baillie, formand for Nordirlands turistråd, har kritiseret orangeordenes opfordringer til masseprotester. det har været ødelæggende for turismen i år og måske også til næste år.

6. juli 2000:
Også forbud mod march i Ormeau Road i Belfast
En af Orangeordenens omstridte parader, som skulle foregå i Ormeau Road i Belfast den 12. juli, er også blevet forbudt af Nordirlands Parade Kommission på grund af risikoen for "forstyrrelse af den offentlige orden og ødelæggelse af ejendom".

7. juli 2000:
Orangemændene i Portadown står fast
Der opretholdes intensive kontakter mellem repræsentanter for de stridende parter og de berørte myndigheder i et forsøg på at dæmpe spændingerne i Nordirland. Imidlertid har lederen af Orangeordenen i Portadown, Harold Gracey, nægtet at fordømme de foregående dages uroligheder, fordi Gerry Adams aldrig har fordømt voldshandlinger. Gracey advarede Tony Blair mod følgerne af et marchforbud.

9. juli 2000:
Konfrontation i Portadown
Flere hundrede orangemænd med støtte af sympatisører i tusindvis er rykket frem til stålspærringen ved Garvaghy Road. Her forlangte en talsmand paradekommissionens tilbagetræden.

Henvendt til mængden hævdede Harold Gracey, at han var blevet fejlciteret i medierne. Han har aldrig opfordret til vold, men til protest.

Den officielle Drumcree march er slut, men protesterende i hundredevis bliver tilbage ved barrikaden.

En protestplakat viser stemningen: "Better to die on your feet than live on your knees!".

Omkring midnat rettede loyalisterne fyrværkeri mod sikkerhedsstyrkerne på barrikaderne, hvorefter britiske forstærkninger måtte flyves til med helikopter.

14. juli 2000:
Åbenlys splittelse i Orangeordenen
Robert Saulters, Grand Master for Orangeordenen i Irland, udtaler, at folk er ved at have fået nok, og at tiden må være moden til, at orangemændene i Portadown revurderer deres strategi.

I Portadown opretholder en gruppe med Harold Gracey i spidsen presset på sikkerhedsstyrken ved barrikaden ved Garvaghy Road. En talsmand svarer, at det er nemt nok at give ordrer, når man er 25 miles væk fra Drumcree.

Dermed skærpes splittelsen inden for Orangeordenen, hvor ledelsen i Belfast opfordrer til afslutning af gadeprotesten, mens viceformanden i Portadown, David Burrows, siger: "Man kan ikke støtte en sag ved at læse sig tilbage og ingenting gøre."

I mellemtiden har RUC fundet situationen stabil nok til, at befæstningen af Garvaghy Road kan nedtrappes.

28. juli 2000:
78 fanger løsladt fra Maze-fængslet
Som et led i fredsaftalen blev 78 fanger løsladt fra det berygtede Maze-fængsel i Nordirland, nemlig

  • 32 medlemmer af UVF, UDA/UFF, LVF og INLA, alle loyalister
  • 46 medlemmer af Provisional IRA

Løsladelsen vakte blandede følelser. Således udtalte den britiske minister for Nordirland, Peter Mandelson, at han ikke følte sig lettet eller beroliget, men at det var en nødvendig del af fredsprocessen.

"Jeg anerkender, at det er en bitter pille at sluge, men spørgsmålet er, om den ikke ganske perfekte fred, vi har, kan retfærdiggøre smerten? Mit svar er, at disse beslutninger ikke er nemme. På kort sigt vil de ikke være populære, men hvis det hjælper med at skaffe fred i det lange løb, tror jeg, det er berettiget."
Ialt er 428 fanger frigivet før tiden, heraf 143 med livstidsdomme. Tilbage er 14 fanger, som skal løslades senere i år.

4. august 2000:
Nye flagproblemer
Loyalistiske protester er regnet ned over den nordirske sundhedsminister, Bairbre de Brun, på grund af ministeriets beslutning om ikke at flage med unionens flag på den britiske dronningemoders 100 års fødselsdag den 4. august.

Næste kapitel: Exit Mandelson
Tilbage til Hjemmeside
Oprettet 6.8.2000
Opdateret d. 19.6.2009