Note 1998-3

Orangemændenes parader truer freden

Den 12. juli 1690 blev den katolske engelske konge, Jacob II, endeligt slået af Vilhelm af Oranien i slaget ved Boyne. Det har Orangeordenen lige siden fejret hvert år på denne dato ved store parader. Paraderne foregår mere end 500 steder i Nordirland. Mest opmærksomhed er der omkring parademarchen i byen Portadown fra Orange Hall til Drumcree sognekirke og tilbage ad Carvaghy Road i byens fattige, katolske kvarter. Denne march er hver år foregået på søndagen før den 12. juli. Den omfatter nu 1500 lokale Orange-medlemmer og 4 orkestre.

De irske katolikker opfatter denne parade som en spottende manifestation, der skal få dem til at føle sig som andenklasses og uønskede borgere.

Protestanterne mener sig i deres gode ret til at gennemføre en fredelig demonstration på offentlig vej.

Også i 1998 blev en voldsom spænding bygget op. En uafhængig paradekommission opfordrede Orangeordenen til at ændre ruten i Portadown, men blev pure afvist.

Kirken i Drumcree med Orange-ordenens protesttelt.
Foto: Martin Melaugh.
Gengivet med tilladelse fra CAIN projektet. Reproduced with the permission of the CAIN site

Torsdag den
2. juli 1998

Katolske kirker sat i brand

Natten til torsdag blev 10 katolske kirker sat i brand. Tre kirker led omfattende skade, 9 af de 19 kirker lå i området mellem Belfast og Portadown.

Søndag den
5. juli 1998

Konfrontation ved Drumcree

Marchen i Portadown gennemførtes fredeligt ad den godkendte rute, men efterfølgende gik demonstranterne i konfrontation med myndighederne og forlangte adgang til Carvaghy Road i byens katolske kvarter. Medlemmer af Orangeordenen fra hele Nordirland strømmede til Portadown og slog lejr umiddelbart foran myndighedernes afspærring, som blev bevogtet af 2.500 soldater.

Søndag den
12. juli 1998

Mordbrand i Ballymoney

Natten til søndag slog hætteklædte mænd dørene ind til et hus i Ballymoney 100 km nord for Belfast og satte ild på huset. Chrissy Quinn og kæresten Raimond Craig slap ud, men deres 3 drenge på 8, 9 og 10 år indebrændte. Folk i nabolaget blev vækket af drengenes skrig. Det antages, at familien skulle rammes, fordi drengenes mor er katolik, mens hendes kæreste er protestant.

Ved Drumcree kirke opretholdt en lille hård kerne af lokalew orangemænd og tilrejsende ordensbrødre belejringen trods det sure vejr.

Mandag den
13. juli 1998

Parader over hele Nordirland

Efter midnat blev der brændt gigantiske bål tværs over Nordirland. Irske flag og en enkelt pavedukke gik op i røg.

Over 500 parader gennemføres over hele Nordirland. I Portadown gik 1100 Orangemænd i en symbolsk march til den militære barrikade nedenfor kirken i Drumcree.

Tirsdag den
14. juli 1998

Begravelse i Ballymoney

Brødrene Richard, Mark og Jason Quinn begraves fra den katolske kirke i Ballymoney.

I Portadown opretholdes belejringstilstanden.

Paradernes betydning

Hvert år vokser spændingen i Nordirland i tiden op til unionisterne årlige parader til minde om slaget ved Boyne. Spændingen bliver mest intens i forbindelse med Drumcree-marchen i Portadown. Hvordan kan en fredelig demonstration få så stor betydning for begge parter?

Demonstranterne lægger afgørende vægt på, at marchen går gennem det katolske område ad Garvaghy Road. I 1998 fik demonstranterne besked på at gå en anden vej, hvad de var meget utilfredse med. Hvorfor er det så vigtigt at føre demonstrationen gennem netop dette kvarter?

Demonstrationerne er vigtige for unionisterne, fordi de føler deres fremtid truet af katolikkernes krav om et forenet Irland. Men unionisterne tog stikket hjem sidste gang, nemlig i slaget ved Boyne. Derfor er de ovenpå. Det skal fejres, og taberne skal helst se på det.

Orangemændenes parader er en demonstration af britisk nationalisme, men ikke på den gemytlige måde som ved årets sidste promenadekoncert i Royal Albert Hall. De sortklædte mænd med orange bånd udstråler had og vrede.

Blandt katolikkerne går signalet rent ind. Katolikkerne føler sig i forvejen tilsidesat som anden klasses borgere. Det er meget svært for en katolik at få arbejde i Portadown. Det får man bedst, hvis man kender nogen blandt protestanterne. Oven i fattigdommen skal de hånes en gang om året. Det får ikke katolikkerne til opgive ønsket om et forenet Irland.

Protestanterne gør krav på retten til at demonstrere fredeligt på offentlig vej hvorsomhelst. Spørgsmålet er, om man kan forbyde forhånelsen. Det kan man i Danmark, når det gælder race, religion og seksuel orientering. Orangemændenes parader bør også reguleres, hvis formålet er forhånelse af en befolkningsgruppe. Ytringsfriheden er ikke ubegrænset. Men det kan blive mere og mere vanskeligt at trække grænsen.

Kortet over Portadown er hentet fra Wesley Johnstons glimrende hjemmeside om Irlands historie.