En note om Irland i 2001
Af Paul-Frederik Bach
Tilbage til 2001 i overblik     Tilbage til Hjemmeside
   Foregående note        Næste kapitel   

Efterår 2001 - Med Politisk afspænding Note 2001-6

Aktion mod skolebørn

3. september 2001
Børn i Belfast's Ardoyne kvarter løber spidsrod for at gå i skole
I det nordlige Belfast har der været sammenstød mellem politi og loyalister, der prøvede at blokere vejen for katolske børn på vej hjem fra skole.

Det var det nye skoleårs første dag i Nordirland. Uroen flammede op efter fejlslagne forsøg på at nå en aftale mellem børnenes forældre og de protesterende loyalister efter sammenstød i området tidligere på året.

Loyalisterne indledte deres blokade i juni efter påstande om, at de var blevet udsat for grovheder og skræmmekampagner fra republikanerne. En skare på op mod 200 protesterende loyalister blev holdt tilbage af britiske tropper og RUC betjente, som dannede en passage for de skrækslagne børn og deres forældre ved Holy Cross folkeskole i Ardoyne kvarteret.

Et byrådsmedlem fra Alliancepartiet kaldte det for en "frygtelig anklage" mod det nordirske samfund, at 4-årige skal gå i skole under politibeskyttelse hver morgen.

Kort over Ardoyne

I aftenens løb kom både unionister og nationalister under pres for at medvirke til en afslutning på spændingen i Ardoyne kvarteret. Den nordirske sikkerhedsminister, Jane Kennedy, bad indtrængende begge sider om at finde en ordning. "Dette er vanærende scener, som ikke kan retfærdiggøres. Problemerne må løses mellem parterne", sagde hun.


4. september 2001
Uroen i Ardoyne fortsætter
Der har igen været sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og protesterende loyalister uden for den katolske Ardoyne underskole i det nordlige Belfast. En vred flok kastede sten og hegnspæle mod politiet. En betjent blev såret af en eksplosion, som antages forårsaget af en bombe.

Ca. 50 børn blev ledsaget til skolens fordør af politi med kampudrustning gennem Ardoyne Road, hvor en politikæde og den britiske hærs landrovere udgjorde en ca. 400 meter lang afspærring.

Skolen ligger i det overvejende nationalistiske Ardoyne kvarter i nærheden af den lille protestantiske enklave, Glenbryn. Den loyalistiske paramilitære gruppe, the Red Hand Defenders, har advaret forældrene om at holde deres børn væk fra skolen.

5. september 2001
Rørbombe mod børn på vej til skole
Igen holdt en kæde af sikkerhedsstyrker de protesterende loyalister tilbage, men netop da børnene forlod den protestantiske del af ruten, blev en rørbombe kastet ud på vejen efterfulgt af en spærreild af sten og kasteskyts. To af de nationalistiske forældre og to betjente kom på hospitalet med mindre kvæstelser.

7. september 2001
Afspænding i det nordlige Belfast
Loyalisternes protester i Ardoyne kvarteret er blevet tavse. Protestanterne vendte ryggen til, da katolske børs og deres forældre under politibeskyttelse gik til Holy Cross underskole.

Til forskel fra de foregående fire dages bitterhed, bomber og tuden var der ingen sekteriske skældsord. Dette skabte håb om et kompromis. Beboerne gik med til en tavs demonstration for at markere respekt for en protestantisk dreng, som blev dræbt i et andet af Belfast's brændpunkter.

Denne sag har som alt andet i Nordirland to sider. Loyalisternes version er, at katolikkerne har omlagt børnenes skolevej som en velovervejet PR-offensiv. Da det meste af pressen reagerede med sympati for de katolske børn, måtte protestanterne skifte taktik og demonstrere i tavshed. Protestanterne finder, at de katolske forældre misbruger deres børn.


24. november 2001
Aktion mod katolske skolebørn slut
En af de mest uværdige demonstrationer i den nordirske konflikt er ophævet. I Ardoyne kvarteret i Nord Belfast kan katolske skolebørn atter uhindret gå den direkte vej fra deres deres hjem til skolen, The Holy Cross Primary School.

Spændingen har været opretholdt siden skolens sommerferie sluttede i begyndelsen af september.

Forsoningen er kommet i stand efter et møde mellem beboerne, Nordirlands førsteminister David Trimble, viceførsteminister Seamus Mallon, medlem af det britiske parlament Nigel Dodds og medlem af den nordirske lokalforsamling Billy Hutchinson.

Formanden for bestyrelsen for Holy Cross, Father Aiden Troy, glæder sig over forsoningen. "Det har været en prøvelsens tid for alle," siger han. "Det har berørt alle i Ardoyne, ikke bare her i Holy Cross, men hele vejen op gennem Glenbryn. Det er forhåbentlig begyndelsen til et bedre liv for os alle."

Man kan kun tilslutte sig det fromme ønske.


Politisk afspænding Tilbage til top
24. oktober 2001
IRA indleder våbenafviklling
Den 22. oktober udsendte Gerry Adams fra Belfast og samtidigt Martin McGuinness fra New York en appel til IRA om at foretage et banebrydende skridt i retning af afvæbning for at redde fredsprocessen fra endeligt sammenbrud.

Der fremkom straks formodninger om, at et så uhørt skridt fra Sinn Féin lederne kun ville være muligt efter forudgående afstemning med IRA, og at der derfor måtte følge konkrete udspil fra IRA.

Det gjorde der også. Dagen efter kom erklæringen fra IRA om indledning af våbenafvikling og bekræftelsen fra den internationale afvæbningskommission (IICD).

Der har været forskellige gisninger om årsagen til dette gennembrud. En interessant teori går ud på, at de ulykkelige hændelser i USA den 11. september har fået IRA's amerikasnske støtter til at holde igen med finansieringen af IRA's aktiviteter. Blandt disse støtter nævnes senator Edward Kennedy.

På dansk tales der ofte om våbenaflevering. Sådan foregår det imidlertid ikke. Nøjagtige hvordan våbnene tages ud af brug, vides ikke. På engelsk bruges undertiden betegnelsen disarmament (afvæbning), men oftest decommissioning (afvikling).

14. november 2001
Reglerne bøjet for at få Trimble til magten igen
Med indledningen af IRA's våbenafvikling var der banet vej for, at lokalregeringen kunne genoptage sin virksomhed med David Trimble i spidsen.

Den 27. oktober støttede ledelsen af UUP (Ulster Unionisterne) Trimbles genindsættelse, men den 1. november meddelte en af UUP's hardlinere, Pauline Armitage, at hun ikke kunne stemme for Trimble, og den følgende dag måtte Trimble derfor se sin nominering stemt ned af unionisterne.

Dermed var alle tidsfrister overskredet, men da det lille Allianceparti tilbød at stemme for Trimble, iværksatte den britiske minister for Nordirland, John Reid, en ny afstemning, som fandt sted den 6. november. Nu var det nødvendige flertal på plads.

Alternativet havde været et nyvalg til den nordirske lokalforsamling. Det ville have ført til flere ekstremister på begge fløje og måtte forventes at medføre fredsprocessens forlis, da ingen anden end Trimble kunne have ført den videre. Derfor gjorde man sig så store anstrengelser for at strække reglerne.

Næste kapitel: Dom i Omagh-sagen
Tilbage til Hjemmeside
Tilbage til top
Opdateret d. 3.10.2009