Irlands deling og Sinn Féin's start (1900-21)

Jordspørgsmålet fandt en løsning under Parnell, men det andet store spørgsmål, hjemmestyre, var fremdeles uløst. Der var dog fremskridt at notere. 1898 blev der ved lov etableret amtsråd, som kom til at afspejle, hvor der var flertal af katolikker.

Omkring år 1900 var det irske sprog tæt på at uddø. Mens kelterne i Wales havde gjort sproget til en mærkesag, havde de keltiske ledere i Irland ikke lagt samme vægt på dette spørgsmål. Katolikkernes krav om adgang til uddannelse blev 1908 imødekommet ved oprettelsen af et nationalt universitet. Her stillede man krav til de studerende om et vist kendskab til det gæliske sprog.

1899 grundlagde Arthur Griffith avisen the United Irishman, som siden omdøbtes til Sinn Féin, der betyder "os selv" i betydningen selvhjælp. Han vandt tilslutning til tanken om passiv modstand mod det britiske styre. Irsk industri skulle stimuleres ved boykot af engelske varer. Man stræbte stadig efter hjemmestyre uden magtanvendelse.

En hjemmestyrelov blev i 1913 vedtaget i Underhuset, men forkastet i Overhuset. Interessemodsætningerne i Irland førte allerede da til opstilling af store borgerhære, f.eks. 100.000 mand i Ulster. Verdenskrigen genoplivede ønskerne om frigørelse fra England. Man så ikke gerne krigen føre til yderligere engelsk ekspansion. Påskemandag den 24. april 1916 læste Patrick Pearse den irske uafhængighedserklæring fra hovedpostkontorets trappe i Dublin. Opstanden blev slået ned på få dage af en tilkaldt engelsk styrke.

Episoden skærpede modsætningerne, og Sinn Féin blev til en politisk bevægelse ved en overvældende valgsejr i 1918.

Efter krigen mødtes irske parlamentsmedlemmer som Dáil Eireann (den irske forsamling) og proklamerede "den irske fristat". Nu kunne der godt vedtages hjemmestyre i London, men det var ikke nok for Sinn Féin. En overgang var der både engelsk og irsk regering og retsvæsen i Irland. Irerne i USA gjorde deres indflydelse gældende. I Irland oplevede man lovløshed med repressalier og modrepressalier, hærværk og overfald. I denne periode blev The Irish Republican Army (IRA) til en væsentlig faktor. Situationen var fastlåst, men endte med an traktat af 6. december 1921. Traktaten anerkender den irske fristat som selvstyrende Dominion inden for The British Commonwealth. 6 counties i nord med protestantisk flertal får en særordning, så de forblev britiske med eget parlament. Det er grevskaberne Fermanagh, Tyrone, Derry, Antrim, Down og Armagh. Traktaten blev tiltrådt af Dáil, dog kun med 64 stemmer mod 57.
 

Se mere om IRA i særskilt temaartikel.