Polarisering (1850-1890)

I årene efter hundersnøden modnedes de bevægelser, som præger dagens politiske scene i Irland. Orangeismen forskansede sig hovedsageligt i nord. I 1858 blev The Irish Republican Brotherhood grundlagt i Dublin, også kaldet The Fennians. Trods betydelig støtte fra irere i USA var det ikke svært for regeringen at slå et oprør i 1867 ned, og oprørets ledere blev sat i fængsel i England. Alligevel fik Fennianismen varige konsekvenser i form af en langvarig kamp for hjemmestyre og religiøse rettigheder. 1873 oprettedes et hjemmestyre forbund (Home Rule League) med en protestantisk advokat, Isac Butt, som formand. 1874 blev Butt sammen med 54 tilhængere valgt ind i det britiske parlament som repræsentant for en moderat irsk bevægelse.

En langt mindre moderat person var Charles Stewart Parnell. Hans indignation mod England lå i direkte forlængelse af Jonathan Swifts holdninger. Parnell greb til alle midler. I 1877 forsinkede han sammen med 6 andre irske underhusmedlemmer Sydafrika loven i 26 timer ved en uendelig række taler. De vigtigste emner var hjemmestyre og retten til jord. En af Parnells største triumfer var Gladstones lov fra 1881, hvorved forpagtningen af jord blev mærkbart billigere. Gladstone fremlagde sit første forslag til en hjemmestyrelov i 1886. Dette forslag mødte forbitret modstand, og det lykkedes modstanderne at hindre vedtagelsen indtil 1914. I 1886 talte Lord Randolph Churchill til engagerede masser af orangefolk i Belfast. Her opstod slagordene "Home Rule is Rome Rule" og "Ulster will fight, and Ulster will be right".

1890 blev Parnells affære med en kaptajn O'Shea's engelske kone opdaget, og han blev fundet skyldig i forbindelse med skilsmissesagen. Det blev afslutningen på hans politiske karriere. Han giftede sig med Mrs. O'Shea og sled sig op i kampen for et politisk comeback. Han døde 7. oktober 1891.