Fra de gæliske keltere til St. Patrick

Irland har haft sin stenalder. Man forestiller sig, at Irlands første indbyggere flyttede til for ca. 6000 år siden, da Irland var landfast med England og med Kontinentet. Man ved meget lidt om disse stenalderfolk, men de har, som i Danmark, efterladt sig mange gravmæler. Det mest monumentale af disse gravmæler er New Grange (County Meath).

Der findes talrige irske sagn og myter om perioden forud for kristendommens indførelse i Irland. Beretningerne fra denne forhistoriske tid er farverige og spændende som islandske sagaer, men den mundtlige overlevering kan godt have "pyntet" historierne.

En invasion af små, mørke folk fra Middelhavet bragte bronzen til Irland.

Jernet kom med kelterne. Fra det nordlige Frankrig og Rhin-mundingen kom de britiske keltere, der slog sig ned i England, Wales og Skotland (Britain). Fra Gallien (det sydlige Frankrig og måske det nordlige Spanien) kom de gæliske keltere sejlende. De var høje og rødblonde og talte et latinsk sprog. Det er uvist, hvornår indvandringen fandt sted, men det antages at have været mellem 900 og 300 B.C. Siden er kelterne trængt ud alle andre steder i Europa, og Irland anses i dag for den sidste rest af det store keltiske imperium, som engang dækkede det centrale Europa.

Blandt indvandrene var 3 sønner af Mileadh fra Spanien. De er forfædrene til alle senere kongelige klaner i Irland. På kontinentet var kelterne republikanere, men i Irland overtog og udviklede de monarkiet, og Irland var allerede dengang inddelt i de fem kongedømmer (The Fifths: Connacht, Munster, Leinster, Meath og Ulster).

Kelterne har hverken i Irland eller andre steder i Europa udgjort en politisk nation, men højst løse fællesskaber. Denne individualisme bestod længst i Irland og kan ses som en nøgle til Irlands senere politiske problemer.

Der var omkring 150 lokale konger. Der var flere oprør mod det gæliske herredømme. Oprørerne opfattes af nogle kilder som Irlands pre-keltiske indbyggere og af andre slet og ret som fæstebønder og andre undertrykte. Oprørerne blev omkring år 100 endeligt nedkæmpet af Tuathal Teachtmar. En skelsættende ændring fulgte, nemlig dannelsen af et forenet kongedømme af Meath og Connacht under Tuathal. Ved en edsaflæggelse ved Tara opnåede han et løfte om herredømmet for sig og sine efterkommere.

Omkring år 200 blev Conn den første High King. Han gav navn til Connacht og blev stamfader til en linje af High Kings. Dette High Kingship varede til år 1022. Omkring år 300 blev hovedstaden placeret på den gamle, hellige høj ved Tara nordvest for Dublin. De bedst kendte High Kings var Cormac Mac Airt (227-266) og Niall of the Nine Hostages (380-405).

Selvom irerne opfatter dette som en periode af national enhed, betyder det langt fra, at the High King kontrollerede hele landet. Meath og Connacht blev udvidet på bekostning af både Leinster og Ulster. Kongeriget blev udvidet med en finger til nordkysten (Kingdom of the North), mens Ulsters hidtidige herskere måtte trække sig tilbage til østkysten, som blev til Kingdom of Ulidia. Mod syd blev der omkring år 400 dannet et kongerige omfattende Munster og Clare og med Cashel som hovedstad.

Med St. Patricks ankomst år 432 startede den historiske tid i Irland. Det var omkring 400 år, før Ansgar kom til Danmark. Romeren Patricius kom først til Irland som 16-årig slave omkring 405. Seks år senere undslap han til England, hvorfra Kirken af Gaul i 432 sendte ham tilbage som missionær. Armagh i det nordøstlige Ulster blev udset til at være hovedstad for den irske kristenhed, og der blev efterhånden oprettet bispedømmer i de øvrige provinser.

Det ser ud til, at den brede befolkning ret hurtigt accepterede den kristne tro, mens den blev modarbejdet af kongerne og aristokratiet. Nials søn, High King Laeghaire, døde som hedning. År 490 blev Oengus den første kristne konge af Cashel.

Omkring år 800 havde irerne nået et højdepunkt af lov og ret, og der blev ikke talt andre sprog end de herskende klassers gælisk og kirkens latin. Det var ikke ensbetydende med fred. Klanerne sloges uafladeligt om magt og territorier.