Et kapitel af Irlands historie
Af Paul-Frederik Bach     Tilbage til Hjemmeside
   Foregående kapitel         Næste kapitel   

Afslutningen på gælisk uafhængighed (1014-1172)

Flere kilder fabulerer over, om ikke Irland havde fået en anderledes lykkelig fremtid, hvis kong Brian havde overlevet slaget ved Clontarf, men det bliver af gode grunde aldrig opklaret. De følgende år gjorde alle provinskongerne krav på at være High King, hvad der kun gjorde embedet meningsløst, og der opstod konkurrerende magtcentre i Connacht og Ulster.

I 1106 blev Turlough O'Connor konge af Connacht. Han styrkede dette kongedømme med fæstninger og broer over floden Shannon. Han svækkede rivalerne ved at dele Munster og Meath mellem småkonger. Ved hans død i 1156 gjorde sønnen, Rory, krav på posten som High King, men det gjorde Murcertach MacLochlann (andre kilder: Murtough O'Loughlin) af Ulster også. 1162 opnåede Murcertach anerkendelse som High King, men kun til han i 1166 havde en mindre batalje med sin vasal, kongen af Ulidia. Selvom denne accepterede Murcertachs betingelser, blev han alligevel som straf gjort blind. Det chokerede hans øvrige vasaller så meget, at de rejste sig mod Murcertach. Det blev Turlough's søn, Rory O'Connor, som væltede Murcertach, og han skulle blive den sidste konge af Irland.

Dermot MacMurrough nægtede at anerkende Rory. Dermot kidnappede Rorys datter for at understrege udfordringen. Dermot måtte imidlertid snart erkende modstanderens styrke. 1166 flygtede han til England for at søge støtte i England, hvor Normannerne havde rendt det gæliske Wales overende.

Det blev begyndelsen til normannernes invasion.

Henry II var særdeles interesseret. Dermot fik besked om at henvende sig til jarlen af Pembroke, Richard FitzGilbert de Clare (kendt som Strongbow). De aftalte, at Strongbow skulle have Dermots datter, Aoife mod, at Dermot blev konge af Leinster.

Den første klynge normanniske eventyrere under ledelse af Strongbow, landede i Bannow Bay, Wexford, den 1. maj 1169. På 9 måneder lykkedes det dem at få kontrol med hele Leinster. Den 23. august 1170 landede Strongbow i Waterford, hvor han også fik overbevisende fodfæste. Nu blev O'Connor meget urolig og forsøgte sammen med kongen af Dublin at slå Strongbow. Men forgæves.

Normannernes succes skyldes dels, at irerne var ude af stand til at yde organiseret modstand, og dels normannernes overlegne militære teknik.

Dermot MacMurrough døde 1171, hvorefter Strongbow overtog Leinster.

Nu syntes Henry II, at Strongbow var ved at blive for stærk, så han landede med en hær i Waterford i oktober 1171. Henry overtog Dublin, Waterford og Wexford, men lod Strongbow beholde Leinster, så længe han ellers var lydig.

1175 anerkendte O'Connor Henry som sit overhoved. Dermed var normannernes invasion fuldført

De irske konger indgik pragmatiske arrangementer med de nye magthavere. Normannerne overtog byerne og byggede nye byer. Det var begyndelsen på civiliseret liv i Irland. Med veje og havne fulgte handel. Normannerne oprettede mange klostre. De små høvdinge forsvandt, de store indrettede sig efter omstændighederne.

Næste kapitel:   Engelsk herredømme (1172-1399)

Tilbage til Hjemmeside     Opdateret d. 18.6.2009