Engelsk herredømme 1172-1399

I en krig, som varede 6 år, måtte irsk mod og kampvilje vige for engelsk armering og strategi. Når englænderne havde vundet et slag, befæstede de positionen og forberedte det næste slag. På den anden side var de irske kongeslægter så mangfoldige, at de ikke var til at udrydde. Derfor søgte englænderne at opnå lokal støtte ved at etablere baronier, og det har måske været lige så godt at være en stor baron som at være en lille konge. 1172 landede Kong Henry II i Waterford, hvor han garanterede the liberties of the Ostmen. Han rejste videre til Cashel og Dublin. I løbet af 6 måneder underlagde han sig det meste af Irland, fik indført engelsk lov og gjort Dublin til engelsk hovedstøttepunkt. I den første halvdel af 1200-tallet fik englænderne også kontrol med det meste af Connacht, så gælerne kun havde støttepunkter i det vestlige Ulster og i grevskaberne Roscommon og Leitrim. Byerne Galway og Sligo blev grundlagt af englænderne.

Englænderne opdelte landet i shires og udnævnte sheriffer, coroners og dommere. The Anglo-Irish fik rettigheder og friheder som engelskmænd. Englændernes frihedsbrev fra 1215, Magna Carta, blev offentliggjort i Irland i 1217. I denne periode opstår skellet mellem gælere og anglo-irske. I Irland spiller efternavne en betydelig rolle. Således angiver navne som Butlers, Burkes, Roches og Geraldines, at der er tale om efterkommere af høvdinge af engelsk afstamning.

Englænderne havde ikke vilje eller kræfter til at fuldføre koloniseringen. Et oprør bredte sig fra nordvest. I et antal mindre slag erobrede gæliske høvding mange at de engelske fæstninger. Englændernes indflydelse og indtægter faldt, og de anglo-irske bønfaldt England om at sætte kongen eller et højtstående familiemedlem i spidsen for en generobring af Irland.

Ønsket blev langt om længe imødekommet ved, at hertug Lionel af Clarence 1361 blev sendt til Irland med 1500 mand. Han var ved giftermål blevet jarl af Ulster og lord af Connacht. Støtten fra de anglo-irerne var ikke så helhjertet, og han opgav den militære udrensning. I stedet indkalde han i februar 1366 det berømte parlament i Kilkenny. Her vedtoges 35 love, som man i dag ville kalde Apartheid-love. Det blev under strege straffe forbudt for englændere at opfostre irske børn og indgå ægteskab med irere, at underholde irske skjalde, poeter og fortællere, samt at sælge heste eller våben til irere. I krigstid måtte der heller ikke sælges proviant til irere. Lionel rejste derefter til Italien, og det engelske greb om Irland svækkedes.