Scene ved Free Derry Corner, inden det blev et fritstående monument
Foto: Barney McMonagle 1971
Gengivet med tilladelse fra Guildhall Press

I Nordirland afløses Brookborough den 25. marts 1963 af Terence O'Neill (Ulster Unionist Party) som premierminister. Efter republikkens forbillede satsede O'Neill på fremmede investeringer. Han ville også demonstrere forståelse for samfundets minoriteter. Han besøgte således en katolsk klosterskole. Han inviterede også Lemass til besøg i Stormont og brød derved et af unionisternes tabuer: de ville ikke mødes med republikkens ledere, så længe de territoriale krav i republikkens forfatning fra 1937 var gældende.

Fra 1966 blev faresignalerne alarmerende:

• I maj og juni 1966 stod Ulster Volunteer Force (UVF) bag angreb på unge katolikker med 2 døde til følge.
• Protestanternes følelser kom til udtryk gennem den veltalende præst, Ian Paisley, med dybe rødder i den protestantiske fundamentalisme.
• Omfattende katolske protester mod, hvad de oplevede som en marginaliseret rolle i det nordirske samfund, trods O'Neills forsøg på at vise imødekommenhed.

Nye trends gjorde polariseringen tydeligere:

• Der var blevet flere veluddannede katolikker
• TV gjorde protesterne mere synlige
• Både protestanter og katolikker favoriserer i stigende grad "deres egne" ved ansættelse af arbejdskraft.

Siden Derry's belejring i 1689 har unionisternes slagord været: "No surrender!" Den 7. december 1688 tog byens lærlinge (the apprentice boys) initiativ til, at byens porte blev lukket. Siden har denne gruppe nydt særlig anerkendelse. The Apprentice Boys of Derry Association, som oprindeligt var en klub af 8 forældre, er siden 1945 vokset til talrige klubber over hele Nordirland. Både O'Neill, Faulkner og indenrigsminister William Craig var medlemmer.

I Derry har der været katolsk flertal siden midt i 1800-tallet. Alligevel har unionisterne fastholdt magten. Det er opnået ved en særlig opdeling af valgdistrikter, der er kendt som "gerrymandering". I 1967 fik nationalisterne for 14.047 stemmer 8 mandater, mens unionisterne for 8.781 stemmer fik 12 mandater. Med ringere indflydelse og lavere boligstandard følte katolikkerne sig diskrimineret og antog, at den skjulte dagsorden var at fremtvinge en emigration af katolikker.

I 1966 oprettedes borgerretsbevægelsen, Northern Ireland Civil Rights Association, NICRA. Forud var gået Patricia og Conn Mc Cluskey's oprettelse af Homeless Citizens League og Campaign for Social Justice. En ung lærer, John Hume, som sluttede sig til, skulle blive en nøgleperson blandt republikanerne.

I oktober 1968 tog begivenhederne fart. I Derry var der planlagt en borgerretsmarch fra Waterside til the Diamond, som er det centrale torv inden for bymuren. The Apprentice Boys of Derry ville holde årlig parade samme tid og sted. William Craig forbød alle parader i Waterside og inden for muren.

Den 5. oktober 1968 samledes 100 personer i Waterside. Marchen blev stoppet med politistave og vandkanoner, og episoden blev vist i TV. Der fulgte alvorlige uroligheder i Bogside om aftenen. Den 9. samler studenter fra Queen's University ca. 3.000 til en march til rådhuset i Belfast. Et resultat bliver oprettelsen af "People's Democracy", som i de følgende uger arrangerer en række protester i Belfast.

O'Neill følte sig under pres og annoncerede den 22. november en reform, som bl.a. rummer en boligfordeling efter et point-system. Det lignede mere en kapitulation end et initiativ. O'Neill forsøgte at komme i offensiven ved sin TV-tale den 9. december, "Ulster at the crossroads". Heri appellerede han om et forenet samfund. Den 11. bliver indenrigsminister Craig fyret.

80 medlemmer af People's Democracy indledte den 1. januar 1969 en march fra Belfast til Derry for at fremme reformprocessen. Da de den 4. januar nærmede sig Derry, blev de angrebet af loyalistiske grupper. De marcherende anså politiets beskyttelse for utilstrækkelig, og da de kom ind i byen, udviklede der sig voldsomme uroligheder. Der blev bygget barrikader, og på en gavl i Lecky Street i Bogside blev de berømte ord "You are now entering Free Derry" malet.

Samtidigt opstod der spændinger og revnedannelser i O'Neill's parti, Ulster Unionists, og O'Neill følte sig tvunget til at udskrive valg. Valget den 24. februar 1969 skulle blive det sidste valg i Stormonts historie. Ian Paisley stillede op som Protestant Unionist. O'Neill fik støtte fra 24 unionister plus 3 Independent Unionists. 12 unionistiske parlamentsmedlemmer vendte sig imod O'Neill.

Nye begivenheder skulle yderligere svække O'Neill. Den 17. april 1969 blev den 21 årige revolutionære Bernadette Devlin valgt ind i det britiske parlament for Mid Ulster. En serie bombesprængninger ramte kraftværker og vandforsyning. Politiet antog, at IRA stod bag, men i virkeligheden var det loyalister, som ønskede O'Neill afsat. Den 28. april 1969 trådte O'Neill tilbage.