En lige så kontroversiel march den 12. juli i Belfast forstaden Ardoyne forløb også fredeligt. Der blev ikke spillet musik, så længe de omkring 100 demonstranter gik på Ardoyne Road, hvor ca. 60 nationalister betragtede dem i tavshed.

En af de mere markante protestantiske demonstrationer er læredrengenes march i Derry i begyndelsen af august. Marchen skal minde om Derry's belejring i 1689. Der deltog ca. 10.000 personer og 130 orkestre i årets march, som ligeledes forløb fredeligt.

Rapporten blev modtaget med begejstring af de politikere, som ønsker fredsprocessen gennemført efter planen.

Politiet i Nordirland før 2001, Royal Ulster Constabulary (RUC), blev af nationalisterne opfattet som en stærkt diskriminerende styrke. Styrken var næsten udelukkende bemandet med protestanter, og den brugte langt mere hårdhændede metoder end politiet andre steder i UK.

Som et led i Langfredagsaftalen fra 1998 blev der nedsat en kommission under ledelse af den tidligere Hong Kong guvernør, Chris Patten, kendt som Patten kommissionen. Den fik til opgave at foreslå en helt ny ordning for politiet i Nordirland. Patten rapporten udkom i september 1999. Se hele rapporten på engelsk. Blandt rapportens 175 forslag skal nævnes:

Efter IRA's totale afvæbning blev Sinn Féin's manglende anerkendelse af politiet i Nordirland det afgørende stridspunkt, som kom til at stå i vejen for en genoprettelse af det nordirske lokalstyre.

Pastor Ian Paisley, som leder det største parti i Nordirland, Democratic Unionists Party (DUP), har hele tiden været en forbitret modstander af Langfredagsaftalens idéer om at slække båndene til London. Ian Paisley er foreslået som ny førsteminister med Martin McGuinness fra Sinn Féin som viceførsteminister. Nu kræver han Sinn Féin's accept af PSNI som forudsætning for at ville indtræde i et nyt nordirsk lokalstyre. På den baggrund betegnede han St. Andrews mødet i Skotland som spild af tid.

Efter mødet udtalte begge parter sig forsigtigt om politiproblemet. Den 20. oktober betegnede Sinn Féin problemet som "ikke uoverstigeligt", men med det forbehold, at den nødvendige ændring af partiets politik i forhold til PSNI kræver en ekstraordinær Ard Fheis (national konference), som det kan tage nogel uger at få gennemført.

I oktober kom rapporten fra det internationale panel om påståede sammensværgelser bag uopklarede forbrydelser i Nordirland i perioden 1972-77 (Her er hele rapporten). Denne rapport, der dokumenterer en utilstrækkelig politiindsats, fik lederen af PSNI, Sir Hugh Orde, til at tilbyde at deltage i Sinn Féin's konference med henblik på at skabe "det mest troværdige politi i verden".

En repræsentant for den britiske regering er den 12. oktober citeret for at notere sig den gode vilje fra både DUP og Sinn Féin, men alene deres forsigtighed og gensidige mistro kan hindre dem i at indgå en aftale.

Efter intense forhandlinger i St. Andrews kunne de to premierministre den 13. oktober skitsere en ny plan med sigte på aktivt lokalstyre fra 26. marts 2007.

St. Andrews aftalen har følgende hovedemner:

Desuden rummer aftalen nogle nye deadlines og en række praktiske forandringer i driften af de berørte institutioner. Annex E rummer ret detaljerede bestemmelser om det fremtidige politi i Nordirland.

Et par uger efter St. Andrews mødet lagde de to regeringer lokkemad ud for konfliktens parter i form af en storstilet fælles økonomisk plan for alle 32 grevskaber i Irland. Den irske udenrigsminister, Dermot Ahern, og den britiske minister for Nordirland, Peter Hain, udtrykte overbevisning om, at samordning på områder som udenrigshandel, økonomisk vækst og forskning og udvikling ville være til fordel for borgerne i både Nordirland og i den irske republik.

Efter et møde med samtlige nordirske partier erklærede den britiske finansminister, Gordon Brown, sig 1. november villig til at øge den direkte økonomiske støtte til Nordirland til £50 mia. over de næste 10 år, hvis lokalstyret genindføres.

Den 6. november meddelte Sinn Fén, at partiets ledelse havde tiltrådt St. Andrews planen. Et par dage senere vedtog DUP's ledelse en resolution, som hverken forkastede eller tiltrådte aftalen. Partiet ville fortsætte med arbejdet "i fremskridt med at sikre ærlige resultater fra regeringen og republikanerne".

De to regeringer fandt disse udmeldinger tilstrækkelige til at gå videre med gennemførelsen af St. Andrews planen.

Problemet om PSNI kunne stadig stå i vejen for en løsning. I håb om bevægelse på dette område lagde både den britiske minister for Nordirland, Peter Hain, og den irske Taoseach, Bertie Ahern, i december pres på Sinn Féin for at få gennemført en konference om ordensmagten i Nordirland. I den forbindelse lovede Peter Hain fuldt samarbejde om fuld opklaring af de gamle sager om sammensværgelser inden for politiet.

Håbet holdes vedlige ved udgangen af 2006.

Et positivt signal
Den 18. december blev det meddelt, at den loyalistiske Orange orden i Portadown nu er parat til at mødes de nationalistiske beboere i Garvaghy Road for at indlede en mæglingsproces med en uafhængig formand. Dette skridt er en markant ny politik for ordenen, som hidtil ikke har ville tale med nationalisterne.