12. april 2001:
IRA's påskebudskab 2001

"Ledelsen af Oglaigh na hEureann sender hermed sine broderlige hilsner til republikanske aktivister, støtter og venner i ind- og udland.

Vi bekræfter vores tro på, at den britiske regerings krav på en del af Irland, dens afvisning af selvbestemmelse for folket på den irske ø, delingen af vores land og opretholdelsen af social og økonomisk ulighed er de egentlige årsager til konflikt.

På 85 års dagen for Påskeopstanden mindes vi dem, som ofrede deres liv for den irske friheds sag. Vi udtrykker vores respekt for det mod og den styrke, som drev de frivillige, som døde i denne fase af vores historiske kamp.

I år er det også 20 år siden, at vore 10 kammerater døde i forbindelse med sultestrejken i Long Kesh. Vi mindes Bobby Sands, Francis Hughes, Raymond McCreesh, Patsy O'Hara, Joe McDonnell, Martin Hurson, Kevin Lynch, Kieran Doherty, Thomas McElwee og Michael Devine. Ved deres modige handlinger og ofre har de knust den britiske regerings forsøg på at kriminalisere vores kamp for frihed.

Vi mindes også Michael Gaughan og Frank Stagg. Denne generation af republikanere betragter alle dem, der døde i forbindelse med sultestrejken på samme måde, som tidligere generationer så på de mænd, der blev henrettet i 1916.

Vi udtrykker solidaritet med deres familier og med alle vore faldne kammeraters familier.

Vi udtrykker også solidaritet med vore fængslede kammerater i ind- og udland og med deres familier. Mange af vore kammerater er nu løsladt i forbindelse med Langfredagsaftalen. Republikanske fanger i Castlerea burde også løslades.

Siden 1994 har IRA fastholdt ophøret af militære operationer. Uden at være part i Langfredagsaftalen har vi taget initiativer, som er uden fortilfælde, og som yderligere viser, at vi har forpligtet os for at opnå en varig fred i Irland, og at vi ønsker denne fred.

Vi kræver beslutsomhed og disciplin af vore frivillige i denne periode.

Det politiske ansvar for afslutningen af den aktuelle krise ligger hos den britiske regering. Der skal ikke forsøges genforhandling af allerede indgåede aftaler. De, som ønsker IRA og den irske republikanske bevægelse udslettet, vil ikke få held med det.

Oglaigh na hEireann forbliver forpligtet til fremme af vore republikanske mål og visionen om en irsk republik, som beskrevet i proklamationen fra 1916."

13. april 2001:
Adams fastholder krav til politireformen

Sinn Féin lederen, Gerry Adams, fastholder i en tale sin kritik af politireformen med hensyn til struktur, symbolik og praktisk udførelse.

"En ægte ny ordensmagt skal tilhøre alle befolkningsgrupper. Tjenestens navn, logo, flag og emblem indgår heri."

"Den undertrykkende lovgivning, som har været RUC's rygrad, gælder stadig. Det gør f. eks. også deres vilje til at bruge plastkugler. Det må ændres. Et af de største slag med den britiske regering om ordenshåndhævelse gælder troværdigheden. Det store flertal af de punkter, hvor den britiske regering ikke følger Patten-kommissionnens anbefalinger, handler om dette emne."

"For at sikre, at fortidens fejltagelser ikke gentages, må magtbalancen sammen med spørgsmålet om tilregnelighed forskydes fra den britiske indenrigsminister og RUC's øverstbefalende over mod politiledelsen. Den nye politiledelse udgør sammen med distrikternes styrelser, tilsynskommissæren og ombudsmanden dele af de mekanismer, som skal fastholde troværdigheden. Disse mekanismer er vigtige, og de skal bemyndiges til at skaffe garanti for en ny begyndelse og en ny fremtid for ordenshåndhævelsen."

19. april 2001:
Trimble: "Aftalen er i krise"

Nordirlands førsteminister, David Trimble advarede i dag i et interview med Financial Times om en krise for Langfredagsaftalen, som kan bryde sammen så tidligt som i juni, med mindre der kan spores bevægelse fra IRA's side i våbenspørgsmålet. En ny strid om afvæbningen kan komme til at overskygge valgkampen forud for det britiske parlamentsvalg, som ventes fastlagt til den 7. juni.

Trimble sagde, at fredsaftalen fra 1998 ikke er stabil i sin nuværende form. "Jeg kan ikke se, hvordan vi kan komme gennem juni, hvis ikke republikanerne flytter sig", sagde han.

22. april 2001:
Ahern: "Arbejdet med Langfredagsaftalen må gå videre"

Den irske premierminister, Bertie Ahern, talte i aften på Fianna Fail's mindefest for Påskeopstanden i 1916. Han sagde, at arbejdet med Langfredagsaftalen må gå videre. Han havde tillid til, at aftalen ville overleve det britiske parlamentsvalg. Han sagde videre, at der ikke er plads til, at paramilitær vold kan udfoldes "forklædt som republikanisme".

"Det er på tide, at vi rejser os mod dem, som hadefuldt og udspekuleret prøver at besudle de modige og idealistiske ledere fra 1916 med de nedrige gerninger, udført af de ansvarlige for blodbadet i Omagh eller andre smågrupper, som ikke har noget mandat og intet sigte med deres vanvittige handlinger. Disse personer, hvis fortsatte paramilitære aktivitet foregår som en direkte udfordring til stemmerne fra det overvældende flertal af det irske folk, skal ikke komme her og søge ind under 1916-ledernes beskyttende kappe."

"Vi er nået til forståelse af, at vi aldrig får Irland forenet, med mindre vi gør en ægte indsats for at forene protestanter, katolikker og afvigere."

"Man kan med rette kritisere de sidste 30 års republikanske vold for, at den har intensiveret bitterheden og delingen yderligere."

"Det er i alles interesse, at bevæbnede organisationer visner bort, da de er helt unødvendige for opfyldelsen af de politiske mål, og at der sker yderlige hurtige fremskridt i afvæbningen."